Velkommen til Hegnsholt
På Hegnsholt dyrker vi grøntsager og holder landbrugsdyr. I sommerhalvåret kan du nyde udsigten til dyrene, mens du går en tur om deres folde. I sensommeren har vi pluk-selv hindbær. Hele året rundt er gårdbutikken åben. Her kan du også få kaffe, saft, hjemmebagt surdejsbrød og kager.
Vi bager surdejsrugbrød, surdejshvedebrød og -boller, snurrer og laver lejlighedsvist surdejspizzadej. Følg med på vores facebookside, Instagramside eller nyhedsbrev for aktuelt brød- og udsolgtsituationer.
Vi er en Registreret Socialøkonomisk virksomhed. Vores overordnede mål er at skabe liv og arbejdspladser på landet, og at bidrage til en mere grøn og lokal omstilling af vores landbrugsproduktion. Vi tilbyder fortrinsvist arbejde til mennesker med særlige behov.
Gårdbutikken er åben hver torsdag og fredag kl. 10-17, lørdag kl. 10-16 og søndag kl 10-14. Mandag-onsdag har vi travlt med andre gøremål på gården.
Vi sælger æg til videresalg gennem vores grossist, HKI Ost, som leverer til hele Danmark.
På gården har vi også erhvervslokaler og en feriebolig.
KÆRLIGHED TIL DYR, MENNESKER OG NATUR
Jeg ønsker at inspirere til en fødevareproduktion og et fødevareforbrug, hvor vi skaber en bedre fremtid for klima, dyr og mennesker.
Kommende Arrangementer
Opdateres snart med nye arrangementer