DEN STORE LUKSUSKASSE - KØD FRA UNGKVÆG AF KØDRACER. UDLEVERING 26. og 27/10 2018

DEN STORE LUKSUSKASSE - KØD FRA UNGKVÆG AF KØDRACER. UDLEVERING 26. og 27/10 2018

1,750.00

Den store luksuskasse indeholder i alt 11 kg krogmodnet kød. Du sparer ca. 25% ved at købe kødet samlet ift. gårdbutikkens almindelige udsalgspriser.

Kødet er fra blandede kødracer, der har lavet naturpleje på Natura2000 skoveng, og levet af græs. Dyrene har ikke fået medicin. Kødet krogmodner hos slagteren i 18 dage.

Den store luksuskasse består af:

6 kg velhængte og modne bøffer fra det bedste fra dyret (ryg og bagende), skåret og fordelt, som slagteren vurderer bedst. Der vil være 6-7 forskellige slags bøffer og steaks, eksempelvis entrecote, højrebsbøffer, ribeye og t-bonesteaks.

3 kg gode stege (bestående af 2-3 stege på hver 1-1,5 kg) fra dyrets bagende, eksempelvis roastbeef, cuvette og culotte.

1 kg. tern til f.eks. gullash, suppe eller andre gode simreretter.

1 kg osso bucco, velegnet til simreretter.

Kødet udleveres pænt præsenteret i to kasser. Alle udskæringer er mærkede og klar til, at du selv kan fordele det i frostposer i de størrelser, du ønsker. Når kødet er pakket, vil det fylde hvad der svarer til ca. 1/2-1 fyldt bærepose i fryseren-

Kødet skal afhentes i gårdbutikken på Hegnsholt fredag d. 26/10  kl. 14.00-18 eller lørdag d. 27/10 kl. 9-18. Du kan også afhente det hos Det Lille Grønttorv, Holsteinsgade 58, 2100 København Ø fredag d. 26/10 kl. 16.00-18.00. Ved afhentning hos Det Lille Grønttorv koster det 100 kr ekstra, som betales på dagen, og som dækker Det Lille Grønttorvs ekstra omkostninger og arbejdstid. Skriv en mail til johanne@schimming.dk, hvis du ønsker at afhente hos Det Lille Grønttorv.

Har du også bestilt hakket kød, bør det afhentes fredag, da hakket kød bør anvendes eller fryses ned samme dag, som det er hakket af slagteren.

Øvrigt kød (bøffer, tern mv) kan holde sig på køl i mindst 4-5 dage. Alt kød på frost kan holde sig 6-12 måneder.

Der vil på dagen være mulighed for at købe kaffe, varm kakao, kage og besøge foldene med gårdens dyr.

Kødet er fra dyr under omlægning til økologi. Dyrene er købt som unge kalve fra en ikke-økologisk gård. Men de har levet det meste af deres liv - foråret, sommeren og efteråret på økologiske jorde, under forhold som lever op til økologikravene, og de har levet af det økologiske græs på markerne.

Hegnsholt har denne sæson haft en lille prøveproduktion på kalve hos Johannes far, som bor ved Aså i Nordjylland. Strandfoldene er forholdsvis vandholdige og har kunnet holde sig grønne trods sommerens tørke. Strandfoldene ligger indkranset mellem strand og skov, helt ugenert for al trafik og støj.  

Johannes far er landmand, men pensioneret. Han har haft stor glæde af at passe kalvene denne sæson. Hvis salget af kødet bliver en succes, vil vi overveje også til næste år at holde kalve hos Johannes far.

Quantity:
Add To Cart