MEW_6671.jpg

Ofte Stillede spørgsmål

Sælger I rugeæg og levende høns?

Desværre nej. Der findes flere steder på facebook og den blå avis, hvor man kan finde rugeæg og høns fra racer, der lægger flotte æg i mange farver.  

Hvor kan jeg købe jeres æg?

Se liste over udsalgssteder.

Kan jeg købe en levende høne eller kylling, som jeg selv kan slagte?

Desværre nej. Vi sælger kun kød fra slagtede dyr. Og vi sælger ikke levende dyr.

Kan jeg donere eller sælge mine høns til jer?

Vi kan desværre ikke tage imod høns udefra. Både skal de dyr, vi modtager fra gården, være fra økologisk certificerede besætninger. Og derudover ønsker vi for at minimere risiko for at bringe smitsomme husdyrsygdomme til gården, ikke at modtage dyr udefra.

Der er flere facebookgrupper, hvor man kan donere og sælge høns.

Kan jeg leje eller låne høns hos jer?

Vi var engang en del af en lånehønsordning. Det er vi ikke mere. Miljøpunkt Taastrup lejer høns ud. Flere kommuner lejer og låner høns ud. Tjek evt din egen kommune.

Kan jeg skrive projekt om Hegnsholt?

Vi har rigtig mange henvendelser fra studerende og skoleelever, som ønsker at skrive projekt om Hegnsholt. Vi kan ikke sige ja til alle, og ender derfor med at sige nej til de fleste. Hvis du ønsker at skrive projekt om Hegnsholt, så skriv en mail med beskrivelse af dit projekt og beskrivelse af, hvad du har brug for fra Hegnsholt - send mailen til Johanne på johanne@schimming.dk

Der er mange andre økologiske gårde i Lejre Kommune, som også holder dyr, feks. Mannerup Møllegård i Osted, Valnødlund i Glim og Stensbølgård i Kirke Hyllinge.

Er du interesseret i at skrive projekt om recirkulering, er det et emne, mange andre økologiske gårde også beskæftiger sig med. Feks. Nørbys Grøntsager, Birthesminde, Grønvirke og Østagergaard.